En pumpe, der pludselig stod af, har lukket saltbadet på Mariager Saltcenter i seks dage. Og fordi installationerne har en del år på bagen, har problemet ikke kunnet klares med en simpel udskiftning af pumpen.
- Det var en pumpe, der pludselig stod af, og da det er nogle gamle installationer, følger der ofte noget mere med. Vi regner med at være oppe at køre i morgen, men først skal vi være helt sikre på, at badevandskvaliteten er i orden. Vi tager jo prøver hver dag, siger direktør Leif Skaarup til Nordjyske.