23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

MT Højgaard vinder parkprojekt i Syddjurs

Sammen med Bogl og Rambøll skal MT Højgaard etablere Folkeparken på Halvøen i Ebeltoft. Arbejdet begynder næste år og ventes færdig i 2029.
Annonce

MT Højgaard er valgt til at stå for etableringen af Folkeparken på Halvøen i Ebeltoft med landskabsarkitektfirmaet Bogl og rådgivervirksomheden Rambøll som underrådgivere.

Det oplyser Syddjurs Kommune i en pressemeddelse.

I maj blev projektet valgt blandt fire forslag. Kommunen fremhæver blandt andet landskabsarkitekturen og samspillet mellem havnebadet og omgivelserne.

Annonce

Folkeparken bliver det første større projekt i udviklingsplanen Klimarobust Kystkultur, der skal udvikle Ebeltofts havnefront og samtidig indarbejde klimatilpasning i området.

Parken organiseres omkring tre aktivitetszoner. Mod nord etableres et havnebad med broanlæg, udspringstårn og en ny bystrand samt omklædning, sauna og opholdsarealer.

Annonce

Centralt i parken skal en strandbar ligge ved en terrasse og en aktivitetsplads. Her etableres også et sandområde til blandt andet beachvolley og fitness. Den tredje zone får en legeplads. 

Annonce

En planlagt solterrasse og et madpakkehus indgår ikke i MT Højgaards tilbud og kræver yderligere finansiering.

En promenade for gående og cyklister skal forbinde parken fra nord til syd og samtidig indgå i kystsikringen. Landskabet udformes med åbne udsigter, grønne opholdssteder og vegetation inspireret af området omkring Ebeltoft.

Annonce

Anlægsarbejdet begynder efter planen i foråret 2027, mens åbningen er planlagt til begyndelsen af 2029. Projektet har fået omkring 20 mio. kr. i støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02