23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Historisk portbygning i Aarhus bliver kontorfællesskab

Aarhus Byråd har godkendt salget af den bevaringsværdige Portbygning på det tidligere Amtssygehus. Køberen vil indrette omkring 3.100 etagemeter med arbejdspladser, café og værksted
Annonce

Den gamle Portbygning på Amtssygehuset i Aarhus skal have nyt liv som kontorfællesskab. Aarhus Byråd har godkendt salget af bygningen til Naboland, der vil ombygge den til arbejdspladser for virksomheder, organisationer og foreninger.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce

Portbygningen er fra 1935, tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen og registreret som bevaringsværdig i klasse 2. Den rummer cirka 3.100 etagemeter fordelt på fire etager og kælder.

Annonce

Planen er blandt andet at etablere en fælles café og kantine i stueetagen samt et værksted med faciliteter til træ- og keramikarbejde. Projektet skal samtidig bevare og restaurere bygningens eksisterende arkitektoniske kvaliteter.

Annonce

- Portbygningen har potentiale til at blive et samlingspunkt i den nye bydel. Derfor har vi lagt vægt på funktioner, der skaber liv hele dagen og inviterer mennesker indenfor - også selvom de ikke arbejder i huset, siger Thomas Degn Friis, stifter af Naboland, i pressemeddelelsen.

Annonce

Salget er betinget af, at ejendommen bliver udstykket, og at projektet får byggetilladelse. Herefter har køberen senest 24 måneder til at færdiggøre ombygningen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|