Nye tekniske undersøgelser af et stort parkeringshus i Middelfart har resulteret i, at de to øverste etagedæk er blevet lukket på ubestemt tid.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Parkeringshuset, der har over 300 parkeringspladser, blev opført i 2009 med beton fra sværvægteren CRH Concrete.
AnnonceLukningen sker på baggrund af tekniske undersøgelser, kommunen har foretaget. Her viste boreprøver og analyser, at betonen ikke havde den rette sammensætning, da placeringen nær Lillebælt har betydet, at vand, salt og frost har ført til en hurtigere nedslidning end forventet.
AnnonceI forvejen var et dæk lukket ned, men nu gælder det yderligere to, så tre af i de i alt fem etagedæk er lukkede.
Til Ekstra Bladet oplyser Christina Føns, teknisk direktør i Middelfart Kommune, at man ikke kommer til at rejse et erstatningskrav mod CRH Concrete, da det ifølge udbudsbetingelserne ikke vil være muligt, fordi der er gået mere end 10 år.
AnnonceAvisen har også forsøgt at få en kommentar fra CRH Concrete, dog uden held.
Ændringerne træder i kraft d. 11. september, og det vides endnu ikke, hvornår de åbner igen.
Annonce Annonce