Norske Moelven Byggmodul har sikret sig en ordre på levering og opførelse af 156 præfabrikerede træmoduler til en ny studieby i København.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Projektet udvikles af CPH Village og omfatter 311 studieboliger i Nordhavn. De 15 bygninger får et samlet areal på 6.123 kvm, mens modulerne skal produceres på Moelven Byggmoduls fabrik i Moelv i Norge og efterfølgende transporteres til København og monteres.
AnnonceTræmodulerne leveres med færdigmonterede køkkener og badeværelser. Ifølge selskabet skal den høje færdiggørelsesgrad fra fabrikken bidrage til en mere effektiv byggeproces på projektet i København.
De 15 bygninger opføres som midlertidige bygninger, men bygges efter samme standard som permanente boliger. Når den planlagte anvendelsesperiode i Nordhavn er slut, er konstruktionen lavet, så bygningerne kan demonteres, flyttes og genopføres på en anden lokation.
AnnoncePartnerskab om 2.000 boliger
Studiebyen bliver samtidig det første projekt, der realiseres gennem et nyt samarbejde mellem CPH Village og AkademikerPension.
- Med AkademikerPension som medinvestor kan vi øge tempoet i udviklingen af nye studieboliger i København. Samtidig var det afgørende at finde en samarbejdspartner, der kunne levere kvalitet, konkurrencedygtighed og sikker gennemførelse, udtaler Michael Plesner, adm. direktør i CPH Village, i pressemeddelelsen.
AnnonceSammen har udvikleren og pensionskassen planer om at sætte skub i byggeriet af op mod 2.000 nye studieboliger i København frem mod 2030.
Milliardpartnerskab vil bygge 2.000 studieboliger i København
Annonce Annonce