23948sdkhjf

Sightseeing og rejsegilde på rådhusprojekt

Nøjagtigt et år efter det første spadestik inviterer Egedal Kommune til rejsegilde og sightseeing i det nye rådhus og sundhedscenter, som Züblin A/S og Henning Larsen Architects står bag.
Det var koldt og blæsende på marken ved Egedal Station, da første spadestik blev taget til kommunens nye rådhus og sundhedscenter den 11. marts 2013.

Læs mere: Spaden i jorden til nyt rådhus

Nu er der anderledes forår i luften og byggeriet er så langt fremme, at det er tid til rejsegilde for håndværkere og arkitekt. Det sker på tirsdag den 11. marts - præcis et år efter det første spadestik.

- Rejsegildet er en vigtig håndværkerfest, der markerer, at de allerfleste bærende betonelementer og stålkonstruktioner nu er rejst. Men det er også en unik anledning til at vise det store byggeri frem, som ikke kun bliver arbejdsplads for 600 medarbejdere, men et fælles mødested for alle i kommunen, der vil samles om noget vigtigt eller underholdende. Derfor fejrer vi også rejsegildet i Byrådssalen, som i fremtiden bliver et rum, der kan bruges fleksibelt af alle til alle mulige formål, siger Willy Eliasen.

Ved rejsegildet vil borgmester Willy Eliasen, direktør Jens-Henrik Nicolaisen fra Züblin, arkitekt Peter Koch fra Henning Larsen Architects og direktør i Egedal Kommune, Jacob Hessellund Madsen, holde tale til håndværkerne, arkitekterne, teknikerne med flere.

Et team bestående af Züblin, Henning Larsen Architects, Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører og SLA vandt i august 2012 totalentreprisekonkurrencen på projektet.

Læs mere: Nyt rådhus-projekt afsløret i Egedal

Det nye rådhus og sundhedscenter får fem etager med plads til 460 arbejdspladser, mens sundhedscenteret i et plan skal kunne facilitere 150 medarbejdere.

I forbindelse med rejsegildet bliver særligt udvalgte og afmærkede områder af rådhuset og sundhedscenterets stueetage åbnet op for publikum, så det bliver muligt på egen hånd at gå på sightseeing og opleve byggeriet fra mange forskellige vinkler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125