23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

To milliarder elevatorture viser forskelle mellem nordiske hovedstæder

En analyse af næsten to milliarder elevatorture viser forskelle på storbyernes arbejds- og døgnrytmer. Københavnere holder ifølge analysen mest fast i traditionelle arbejdstider
Annonce

En analyse af elevatorbevægelser i 18 europæiske storbyer peger på, at København har et tydeligt myldretidspres morgen og sidst på eftermiddagen. 

Det skriver elevator- og rulletrappefirmaet Kone i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden er det i København, at brugen af elevatorer falder mest, når eftermiddagsmyldretiden er overstået. Et muligt tegn på, at mange københavnere forlader arbejdet omkring et traditionelt arbejdstidspunkt ved 16-tiden.

Annonce

Analysen er baseret på data fra 1,96 milliarder elevatorture, som Kone har registreret i perioden juni 2025 til august 2026. Dataene er indsamlet fra kontor- og boligejendomme i 18 europæiske byer, og i modsætning til spørgeskemabaserede undersøgelser, er denne type data fri for selvrapporteringsbias.

Kone oplyser, at dataene er tilpasset et fælles europæisk gennemsnit for hver by. Formålet er at vise forskelle i adfærd mellem byerne og ikke forskelle, der skyldes, hvilke elevatorer der er blevet overvåget.

Annonce

Forskelle mellem storbyerne

I Stockholm falder elevatorbrugen med næsten en tredjedel i juli og er først tilbage på normalt niveau et stykke ind i august. I Oslo bruges elevatorerne ifølge analysen relativt mindre søndag morgen og formiddag end i de øvrige byer.

I Manchester foregår mere end fire pct af alle elevatorture mellem midnat og klokken fire – omkring dobbelt så stor en andel som det europæiske gennemsnit. I London finder 17 pct af kontorelevatorturene sted uden for normal arbejdstid.

Annonce

I Barcelona topper elevatorbrugen ved frokosttid klokken 14 og forbliver høj i fire timer. Wien har ifølge analysen den tidligste gennemsnitlige start på arbejdsdagen.

Ifølge Richard Huber, direktør for Kone i Danmark, Norge og Island, viser analysen, at selv om elevatorerne bruges forskelligt i de europæiske storbyer, er der dog et fællestræk.

Annonce

- Næsten uanset hvor man bor og arbejder, så baserer man sin hverdag på, at gamle bygninger stadig fungerer. Der er en forventning om, at den gamle bygningsmasse stadig vil holde i 2050 og kan modstå, at vaner forandres eller udvikler sig. Selv om man for eksempel har kontor i en over 100 år gammel bygning, er man afhængig af, at elevatoren virker, siger Richard Huber.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|