To milliarder elevatorture viser forskelle mellem nordiske hovedstæder

En analyse af elevatorbevægelser i 18 europæiske storbyer peger på, at København har et tydeligt myldretidspres morgen og sidst på eftermiddagen. 

Det skriver elevator- og rulletrappefirmaet Kone i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden er det i København, at brugen af elevatorer falder mest, når eftermiddagsmyldretiden er overstået. Et muligt tegn på, at mange københavnere forlader arbejdet omkring et traditionelt arbejdstidspunkt ved 16-tiden.

Analysen er baseret på data fra 1,96 milliarder elevatorture, som Kone har registreret i perioden juni 2025 til august 2026. Dataene er indsamlet fra kontor- og boligejendomme i 18 europæiske byer, og i modsætning til spørgeskemabaserede undersøgelser, er denne type data fri for selvrapporteringsbias.

Kone oplyser, at dataene er tilpasset et fælles europæisk gennemsnit for hver by. Formålet er at vise forskelle i adfærd mellem byerne og ikke forskelle, der skyldes, hvilke elevatorer der er blevet overvåget.

Forskelle mellem storbyerne

I Stockholm falder elevatorbrugen med næsten en tredjedel i juli og er først tilbage på normalt niveau et stykke ind i august. I Oslo bruges elevatorerne ifølge analysen relativt mindre søndag morgen og formiddag end i de øvrige byer.

I Manchester foregår mere end fire pct af alle elevatorture mellem midnat og klokken fire – omkring dobbelt så stor en andel som det europæiske gennemsnit. I London finder 17 pct af kontorelevatorturene sted uden for normal arbejdstid.

I Barcelona topper elevatorbrugen ved frokosttid klokken 14 og forbliver høj i fire timer. Wien har ifølge analysen den tidligste gennemsnitlige start på arbejdsdagen.

Ifølge Richard Huber, direktør for Kone i Danmark, Norge og Island, viser analysen, at selv om elevatorerne bruges forskelligt i de europæiske storbyer, er der dog et fællestræk.

- Næsten uanset hvor man bor og arbejder, så baserer man sin hverdag på, at gamle bygninger stadig fungerer. Der er en forventning om, at den gamle bygningsmasse stadig vil holde i 2050 og kan modstå, at vaner forandres eller udvikler sig. Selv om man for eksempel har kontor i en over 100 år gammel bygning, er man afhængig af, at elevatoren virker, siger Richard Huber.