I Aarhus nedlagde 150 VVSere onsdag arbejdet på Det Nye Universitetshospital, DNU, i Skejby samt de tre store byggerier på havnen, Bestseller, Navitas og Urban Media Space. Det skriver TV2 Østjylland.
Arbejdsnedlæggelsen kommer efter mandagens sammenbrud i OK-forhandlingerne på VVS-området.
Samlet gik omkring 400 arbejdere onsdag hjem i Aarhus, Odense, Kolding, Fredericia og Viborg.
Arbejdet ventes genoptaget fredagKonfliktens kerne er for VVSerne værnebestemmelsen i overenskomsten, der sikrer, at ingen lokal overenskomst ligger under niveauet i den fælles, landslækkende overenskomst.
- Vi har nedlagt arbejdet, og vi er gået hjem. I morgen, torsdag, holder vi fagligt møde, og så tager vi den derfra, men vi vil ikke gå på kompromis med de 90 år gamle værnebestemmelser, sagde Michael Jessen onsdag til TV 2 Østjylland.
Arbejdsnedlæggelsen fortsætter således i dag torsdag, men VVSerne ventes ifølge mediet at genoptage arbejdet fredag.