Efter flere års udviklingsarbejde har HSHansen fået dansk patent på konstruktionsprincippet bag et nyt facadesystem.
Det drejer sig om Hansen UnitWall, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Her fremgår det, at der også er søgt patent i Europa.
Ifølge pressemeddelelsen er der arbejdet med at videreudvikle principperne for præfabrikerede facader, så de også kan anvendes til komplette, isolerede ydervægskonstruktioner med fleksibilitet i materialevalg og facadeudtryk.