23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Entreprenør går konkurs og lader stort byggeri stå ufærdigt

Tidligere tjente RTE Erhvervsbyg millioner, men den nordjyske entreprenørs  konkurs er uklare og efterlader kunder med halvfærdige byggerier.
Annonce

RTE Erhvervsbyg fra Brønderslev står bag en række store erhvervsbyggerier og har tidligere tjent millioner.

Nu er virksomheden taget under konkursbehandling. Og det er ikke kun entreprenøren selv, den rammer.

Tilbage står også en kunde, der næste år skulle have indviet sit nye, store domicil - og som nu er efterladt i total uvished.

Annonce

Nordjyske har forgæves forsøgt at få en kommentar til konkursen fra kurator og den tidligere ledelse i RTE Erhvervsbyg.

Omstændighederne omkring konkursen - og konsekvenserne af den - er derfor stadig uklare. Men den har allerede nu skabt utilsigtede problemer for virksomheden A-Consult, der ellers var i fuld gang med at rykke hele sin forretning til Nordjylland.

Et halvfærdigt byggeri

RTE Erhvervsbyg var nemlig hyret til at bygge A-Consults nye domicil i Støvring, men nu står virksomheden tilbage med et ufærdigt fundament og tvivl om, hvordan og hvor meget det skal koste at færdiggøre.

Det fortæller direktør Lars Raabjerg Didriksen.

Annonce

A-Consult har nu begæret stadeforretning. Det betyder, at man får juridisk dokumentation for, hvor langt byggeriet er nået på et specifikt tidspunkt - oftest i forbindelse med et byggeprojekt, der stopper, før det bliver færdiggjort.

- Så ved vi, hvordan vi skal sætte vores krav, siger Lars Raabjerg Didriksen.

Stadeforretningen sker ved Voldgiftsnævnet for Byggeri- og Anlægssager.

- Det vil de nok helst undgå, men det er nødvendigt for os at vide, hvor vi står i forhold til vores garanti, siger han.

A-Consult leverer speciallavede betontanke til nogle af de mest krævende projekter inden for landbrug, biogas, akvakultur og industri.

Annonce

Virksomheden, der i dag har et mindre kontor i Aalborg, men hovedsæde i Skive, har besluttet sig for at lægge det hele sammen i ét stort ny domicil i Støvring, som efter planen skal stå færdigt næste sommer.

Nu skal A-Consult i gang med at finde en ny entreprenør, der kan færdiggøre opgaven.

Og Lars Raabjerg Didriksen er allerede nu nervøs for, om det kan ende med at blive langt dyrere end oprindeligt budgetteret.

Byggeriet, der strækker sig over 1.400 kvm., skulle ellers blive starten på et vaskeægte nordjysk erhvervseventyr, fortæller Lars Raabjerg Didriksen.

Han blev selv informeret om konkursen tirsdag af projektlederen på byggeriet, men ønsker ikke at udtale sig om selve konkursen.

Annonce

- Vi kender ikke nok til omstændighederne omkring den til, at jeg vil kloge mig i det, siger han.

Skuden vender

RTE Erhvervsbyg blev grundlagt i 2009 af Richardt Thomsen, som også har lagt navn til entreprenørvirksomheden.

Gennem årene voksede virksomheden sig større og større, og da den var på sit største, beskæftigede den over 40 ansatte og havde et overskud på knap 3,7 mio. kr.

I de seneste to år har der imidlertid været underskud, og antallet af medarbejdere er faldet til omkring 20.

Egenkapitalen var med udgangen af 2025 opgjort til knap 13 millioner kroner og gælden, størstedelen kortfristet, cirka det samme.

Annonce

Stifter Richardt Thomsen forlod virksomheden sidste år og solgte i samme ombæring alle sine aktier til sin forretningspartner Joakim Durhuus.

Allerede inden det havde han givet direktørstafetten videre til Bjørn Christensen, der i 2023 gav den videre til Jørgen Bundgaard Jensen.

Det er endnu uklart, hvor mange øvrige byggerier, der er gået i stå som følge af konkursen.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02