Håndværkerne er færdige med den omfattende renovering af Odense Teater. Efter mere end et års lukning er teatret nu klar til at genåbne den 21. november.
Renoveringen har kostet 100 mil. kr. og omfatter store dele af den historiske teaterbygning fra 1914. Arbejdet har strakt sig fra forhallen til scenetårnet og har blandt andet omfattet installation af en ny drejescene, moderne lys- og lydteknik samt nye og forbedrede stole i teatersalen.
AnnonceDet skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge Odense Teater er moderniseringen gennemført med respekt for bygningens historiske rammer. Samtidig skal de tekniske opgraderinger give mulighed for mere avancerede sceniske produktioner.
Fonde finansierer størstedelen
Den samlede investering på 100 mil. kr. er hovedsageligt finansieret af donationer fra tre fonde.
AnnonceA.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har bidraget med 80 mil. kr., mens Augustinusfonden har doneret 10 mil. kr. og endelig har Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bidraget med yderligere fem mil. kr.
Odense Teater har selv finansieret de resterende fem mil. kr.
AnnonceIfølge teatrets bestyrelsesleder, Mette Sigaard, har renoveringen været et ønske gennem flere år.
- Det er et mangeårigt ønske om at renovere teatret, der nu er gået i opfyldelse i fineste stil. Jeg er meget glad for, at vi er kommet helskindet igennem en periode med ekstraordinære vilkår, og derfor retter bestyrelsen en stor tak til alle involverede for et imponerende stykke arbejde, siger Mette Sigaard i en pressemeddelelse.
Annonce Annonce