Sommeren satte varmerekorder flere steder i Europa, og hedebølgerne ramte Danmark. Meget tyder på, at vi også fremover skal forholde os til varmere somre herhjemme. De høje temperaturer var på mange punkter dermed også en tryktest af, hvor godt vores bygninger er rustet til et varmere klima i fremtiden.
AnnonceNår op mod 80-90 pct. af vores tid tilbringes indendørs, blandt andet i skoler og kontorbygninger, er bygningernes design og indretning vigtige for os mennesker. I mange moderne bygninger har store glaspartier været en måde at få mere dagslys ind på, men primært anvendt for at tilføre bygningen et elegant og moderne udtryk.
Men på varme dage kan den samme solindstråling øge temperaturen, hvis bygningen ikke er indrettet til at håndtere varmen. Det skaber en kombination af dårligt indeklima herunder højere temperaturer, som går ud over vores sundhed og trivsel, hvis vi ikke indretter bygningerne smartere til fremtidens hedebølger.
Den umiddelbare løsning på overophedning kan være mere aktiv køling, hvor temperaturen sænkes ved hjælp af eksempelvis aircondition eller køleanlæg, eller mere mekanisk ventilation, hvor ventilatorer sørger for at udskifte luften. Men hvis det bliver standardsvaret, risikerer vi blandt andet at øge bygningernes energibehov unødigt. Derfor er det afgørende, at vi tænker passiveløsninger ind først, der sikrer den rette temperatur og et sundt indeklima samt undgår at øge energiforbruget unødigt og dermed bidrage til den oprindelige udfordring med stigende temperaturer.
AnnonceBedre brug af bygningen og omgivelserne
Der findes i dag flere metoder og værktøjer, som kan mindske risikoen for overophedning i bygninger. Det omfatter eksempelvis klassiske midler som solafskærmning og den rette placering af større glaspartier i bygningen.
Naturlig ventilation, hvor luften skiftes gennem vinduer eller andre åbninger uden brug af ventilatorer, er et andet. I moderne løsninger kan den naturlige ventilation styres automatisk, så åbningerne reguleres efter blandt andet temperatur og CO₂-niveau. Her bruges temperaturforskelle og vind til at skabe luftskifte uden samme behov for mekanisk drift. Det princip bruges blandt andet på Vertikal Nydalen i Oslo, hvor kontorerne ikke har et traditionelt mekanisk ventilationssystem.
Her styres luftskiftet gennem automatiske åbninger i facaden, som åbnes, når der bliver for varmt i rummet, eller CO₂-niveauet stiger. På denne måde sikres et konstant sundt indeklima og en behagelig temperatur på kontoret.
På Vertikal Nydalen benytter de samtidig en anden løsning i form af natkøling, som er særlig effektiv på varme dage. Her lukkes køligere natteluft ind, så bygningen er bedre afkølet, når dagen begynder. Det kan mindske behovet for energikrævende køling i dagtimerne.
Både natkøling og naturlig ventilation har det til fælles, at de bruger bygningens egne egenskaber og de naturlige forhold omkring den og på denne måde mindsker energibehovet sammenlignet med enkeltstående brug af mekanisk ventilation.
Den type greb bør spille en større rolle i både nybyggeri og renoveringer. Naturlig ventilation er ikke det rigtige valg overalt, men passive muligheder, altså greb som natkøling og naturlig ventilation, der begrænser brugen af mekaniske ventilationsanlæg, bør tænkes ind, hvor bygningens design og indretning giver mulighed for det, og suppleres med mekaniske løsninger i en hybrid version, hvor der er behov.
Sommerens varme har vist, hvor vigtigt det er, at vores bygninger kan håndtere høje udetemperaturer uden samtidig at skabe et unødigt stort energiforbrug. Jo tidligere vi tænker indeklima, energiforbrug og bygningsdesign sammen, desto bedre muligheder har vi for at skabe bygninger, der både er behagelige at opholde sig i og energieffektive – også til fremtidens hedebølger.