23948sdkhjf

Junckers lærer inderne om trægulve

Efter at have været repræsenteret via en distributør i mange år, rykkede Junckers i 2013 ind i Indien med egen salgsorganisation.
I Indien har man, i modsætning til Danmark, ingen tradition for trægulve. Af kulturelle og klimatiske årsager hælder inderne mere til granit- eller marmorgulve. Derfor er det heller ikke andre trægulvsleverandører, men marmor- og granitgulve i den dyre ende af prisskalaen, der er Junckers’ største konkurrenter på det indiske marked.

- Denne udfordring kræver tålmodmodighed og fokus på kommunikation, da de potentielle købere og slutbrugere skal ’uddannes’ og vænnes til trægulvets kvaliteter og muligheder. Når de først oplever kvaliteten af vores produkt og vores services, oplever vi en stor interesse, siger country manager Suresh Mansukhani, til DI’s website.

Hos DI’s kontor i Mumbai ser man et stort potentiale i Indien for Junckers og andre producenter af high end-produkter. Varer produceret i Europa forbindes med kvalitet, og landets voksende middelklasse og store gruppe af ekstremt velhavende borgere sikrer et solidt kundesegment.

Junckers besidder i Indien rollen som et såkaldt ”high end product” og henvender sig derved til en speciel gruppe af potentielle kunder. Dette er en typisk situation for flere danske virksomheder på det indiske marked. Når produkter bliver produceret og eksporteret fra Europa, vil de automatisk blive anset således af prismæssige og kulturelle årsager.

- Indien er et land i rivende udvikling, og den ekstremt købestærke middel- og overklasse udgør en lille del af befolkningen, men det er stadig mange millioner mennesker, der kan og vil betale for europæisk kvalitet og design, siger Kunal Singla, chef for DI’s kontor i Mumbai.

DI’s kontor i Indien har hjulpet Junckers med at finde rundt i det indiske bureaukrati. Som strategisk partner tager kontoret sig af alle store administrative funktioner; lige fra lejeaftale til ansættelse, lønudbetaling og bilagshåndtering.

Læs mere om DI's aktiviteter i Indien på di.dk

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079