23948sdkhjf

TK Development udvikler nyt multifunktionelt center i Polen

TK Developments datterselskab Euro Mall Holding A/S har indgået aftale om udvikling af et 71.000 m² multifunktionelt center i Gdansk, Polen.
TK Developments datterselskab Euro Mall Holding har indgået et joint venture med et af de største investeringsselskaber i shoppingcentre i Øst- og Centraleuropa, Meinl European Land Ltd., om udvikling af et nyt multifunktionelt center i
Gdansk i Polen.

Gdansk er en del af et trekantsområde med et befolkningsunderlag på ca. 1.000.000, og udgør et regionalt centrum - og et turistmål - for den nordlige del af Polen.

Baltic Property Trust gruppen har ejerskab og option på større arealer i det tidligere skibsværftsområde i Gdansk hvor der er planlagt en omfattende kommerciel og boligmæssig udvikling af havnefrontsområdet til at danne en ny bydel, ”Young City”.

Joint venturet har indgået aftale med Baltic Property Trust gruppen om erhvervelse af et jordareal på ca. 4,5 ha. der skal anvendes til opførelse af det multifunktionelle center. Placeringen er central, tæt ved den gamle bydel, hovedbanegården,
havnefronten og Solidaritets-monumentet, og arealet er omfattet af en zoning der tillader den påtænkte udvikling.

TK Development får udviklingsopgaven på det multifunktionelle center der bliver på 71.000 m². Centret vil indeholde retail, restaurant- og leisurefaciliteter på ca. 50.000 m², et kontortårn på ca. 11.000 m² samt et boligtårn på ca. 10.000 m².

Baltic Property Trust gruppen bliver udviklingspartner og langsigtet investor på kontordelen. Meinl European Land har påtaget sig den samlede finansiering af projektet og bliver den langsigtede investor på retail-, restaurant- og leisurearealerne, og boligenhederne sælges til private brugere.

Der er fra lejerside tilkendegivet stor forhåndsinteresse for centret, og der pågår aktuelt forhandlinger med ankerlejere.

Dette projekt udgør første fase af den større udviklingsplan for området, og det er aftalt at Baltic Property Trust gruppen, Meinl European Land Ltd. og TK Development søger at indgå samarbejde omkring yderligere arealer i ”Young City”.

Joint venture-aftalen indebærer at Euro Mall Holding i udviklingsperioden vil generere indtjening via honorarbetalinger samt en overskudsandel baseret på den opnåede lejeindtægt ved centrets åbning. Centret forventes at stå færdigt i efteråret 2009.

Aftalen underbygger ledelsens resultatforventninger på længere sigt. Ledelsen forventer fortsat for regnskabsåret 2006/07 et resultat for TK Development i størrelsesordenen 240 mio. kr. efter skat og minoritetsandele.

Kilde: TK Development. / www.tk-development.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094