23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Realdania i vælten på grund af milliarderne

Realdania beskyldes for at være udemokratisk, fordi fonden, der er god for mere end 30 mia. kr., kan vælge og vrage mellem byggeprojekter, den ønsker at støtte økonomisk. Realdania maner beskyldningerne til jorden.

Realdania, der støtter danske byggeprojekter senest Musikhuset i Aalborg og Christiania på Christianshavn i København med millionbeløb, er kommet i vælten på grund af sine mange milliarder og deraf store magt.

Rådgivende konsulent Erik Willumsgaard, der er engageret i modstanden mod Realdanias aktiviteter på Bryghusgrunden i København, udtaler overfor dagbladet Børsen i dag, at han mener, at Realdania handler udemokratisk.

- De har en uhyrlig stor magt, som er uden nogen form for demokratisk kontrol. Det gælder næsten alle projekter, for eksempel det gratis parkeringshus ved Operaen i København og en bro derover samt Musikkens Hus i Aalborg, siger Erik Willumsgaard, rådgivende konsulent til avisen.

Realdania forsvarer sig selv ved at udtale, at fonden altid går i dialog med politikerne i de byer, hvor de byggeprojekter, som Realdania vil støtte, skal bygges. Fonden kunne aldrig finde på at trodse byernes ønsker, udtaler direktøren, Flemming Borreskov til avisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094