23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

FLSmidth opnår kontrakt på cementfabrik i Irland

FLSmidth har indgået en kontrakt med Irish Cement Limited, til en værdi af godt 52 mio. euro på levering af en ny cementproduktionslinie med en kapacitet på 4.000 tons cementklinker i døgnet. Produktionslinien skal opføres på Platin Cement Works nær Drogheda i det østlige Irland, 50 kilometer nord for Dublin.
Annonce

FLSmidth skal levere alle maskiner og hjælpeudstyr, ligesom flere af FLSmidths selskaber og divisioner bidrager som underleverandør til projektet.

Ordren omfatter bl.a. en ATOX råmølle, et råmaterialelager fra MVT, en ATOX kulmølle, en komplet ILC 2 base ovn med forvarmer og MMC køler samt en OK cementmølle. Derudover leveres en kulføder og gear fra FLSmidth ejede Pfister og MAAG Gear.

Annonce

FLSmidths ingeniørydelser og maskinleverancer til cementfabrikken vil blive baseret på den nyeste miljø-teknologi, der sikrer optimering af energiforbruget og imødekommer de mest restriktive emissionskrav. Anlægget vil desuden producere miljøvenlig cement gennem en reduceret specifik CO2 emission.

Annonce

Produktionslinien, der forventes driftsklar ultimo december 2008, er den tredje linie, som FLSmidth leverer til denne fabrik. Cementfabrikken blev oprindeligt bygget af FLSmidth i 1968-69 og udvidet i 1972 med endnu en produktionslinie fra FLSmidth.

Annonce

Irish Cement Limited, der ejes af en af de førende internationale byggematerialegrupper, irske Cement Roadstone Holding (CRH), og FLSmidths fælles historie går mere end 70 år tilbage. Effektueringen af den store cementkontrakt er symbolsk blevet indgået på dagen for FLSmidths 125 års jubilæum, den 2. januar 2007.

Annonce

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til anlæggets idriftsættelse ved udgangen af 2008.

Kilde: FLSmidth & Co.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02