Sanistål har lejet sig ind i Legos bygninger i Billund, der er i fuld gang med at udfase 80 pct. af produktionen til udlandet. I første omgang er der lavet aftale om en ti-årig kontrakt, oplyser dagbladet Børsen.
Det skaber ro for mange af medarbejderne i Lego, der nu kan se muligheder for at få fast til stilling i Sanistål. Samtidig er det af stor fordel for Lego.
- Muligheden for at et trecifret antal medarbejdere kan få job i Sanistål mindsker loyalitetspresset fra medarbejdere, der ellers ville overveje at forlade os meget hurtigt, fortæller Niels Duedal til avisen.
20 pct. af Legos produktion forbliver i Billund, og de to selskaber ser frem til en fælles fremtid i byen, hvor de kan samarbejde om kantine, rengøring og sikkerhedsforhold.