Danbeton i Nyborg, der sidste år i november gik konkurs i retten, er nu blevet meldt til politiet sammen med virksomhedens revisionsselskab PH Revision. Det oplyser Fyens Stiftstidende i dag.
Skat har mistanke om, at Danbeton og revisionsselskabet har foretaget omfaktureringer i selskabet. Og herudover beskyldes Danbeton, med tidligere direktør Leif Hardy Hansen i spidsen, for at have kørt materialer andre steder hen end til de byggepladser, der havde bestilt byggematerialerne.
Avisen oplyser, at Skat har opgjort et krav på 2,5 mio. kr. indtil videre af Danbeton.