Det skriver JydskeVestkysten.
De mange millioner skal give områderne, hvor blandt andet Aalborg Universitet Esbjerg bygger for 150 millioner kroner, et stort løft.
- Det kommer til at skabe et virkelig attraktivt campusområde mellem Aalborg Universitet og Erhvervsakademi Sydvest. Vi arbejder sammen om iværksættere gennem Idea House og innovations- og videnscentret. Nu bliver vi også rent fysisk forbundet, siger Anders Schmidt Kristensen, campusleder på Aalborg Universitet Esbjerg, til JydskeVestkysten.
Forbedringerne omfatter Campus Grønningen, der er beregnet til både idræt, leg og ophold. Campusstien, der er en del af motionsstien til Tovværksområdet og samtidig forbinder områdets institutioner. Ligeledes indrettes en ny plads ved Aalborg Universitet samt en rambla.