Det er rygtes, at isoleringskoncernen Rockwool påtænker, at åbne en fabrik i Soissons Frankrig, hvor lokale myndigheder er parate til at investere 8 mio. euro i et nyt område, der kan skabe 130 nye jobs. Det oplyser Børsen i dag.
Rockwool har tidligere oplyst, at der er planlagt fem større kapacitetsudvidelser i 2007 – om den franske udvidelse er én af dem vides endnu ikke.
Rockwools kommunikationschef Thorkild Diness Jensen vil hverken be- eller afkræfte rygterne.
- Vi har sagt, at vi ser på tre regioner; Central- og Østeuropa inklusive Rusland, Nordamerika og Vesteuropa, og der er ikke noget nyt i forhold til det, siger han til avisen.