Bestyrelsen i Per Aarsleff A/S har offentliggjort delårsrapporten for første halvdel af regnskabsåret 2013/14 med et resultat før skat på 117 mio. kr. Udviklingen giver ikke anledning til at ændre på forventningerne til hele regnskabsåret, som således fortsat er et overskud i niveauet 260 mio. kr. før skat.
Aarsleff har i perioden skabt en omsætning på 3.808 mio. kr. mod 3.497 mio. kr. i samme periode i fjor, mens driften er forbedret fra 89 til 126 mio. kr. Koncernen kan dermed notere sig en forbedring af overskudsgraden, der er steget fra 2,6 % til 3,3 %.
Anlægsdivisionen bidrager med et resultat før renter på 72 mio. kr., og det er bedre end forventet, mens hverken Rørteknik eller Fundering har levet op til forventningerne. Begge områder bidrager med et resultat før renter på 27 mio. kr.
Aarsleff-koncernen har i perioden beskæftiget 4.452 medarbejdere, og det er 577 flere end i første halvår 2012/13.