23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udbud på vej i ny Aarhus-bydel

Aarhus Kommune er på vej med udbud af grunde i den nye, bæredygtige Aarhus-bydel Brygger Bakke.

Det skriver JP Aarhus.

Arbejdet i den kommende bydel ”Brygger Bakke” ved Vejlby Ringvej i det nordlige Aarhus går så småt i gang i denne uge. Entreprenørmaskinerne rykker ind og påbegynder nedrivningsarbejdet af eksisterende bygninger på stedet.

Kvarteret får omkring 129.000 etagekvadratmeter. Hovedparten boliger i etagebyggeri, men erhverv og butikker er også tænkt ind i området.

Udviklingsselskabet Bryg K/S, en del af Domis-koncernen, som ejer 60 procent af området starter snart det først byggeri. Der er således indgået aftale med firmaet Danish Student Housing, som vil opføre 641 ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere: Nystartet firma vil bygge 641 boliger i Aarhus

Mens første del af dette ungdomsboligprojekt ventes klar i december 2015 og helt færdigt et år senere, har det øvrige byggeri længere udsigter.

Udbud af byggeretter

Aarhus Kommune, der ejer de restende 40 procent af området, gør nu klar til et udbud af grundene.

- Vi sender meget snart grundene i udbud, hvor man kan få byggeretter på mellem 2.500 og 12.000 etagemeter. Tidsfristen bliver i september, siger projektleder i Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus Kommune, Michael Troelsen, til JP Aarhus og fortsætter:

- Når vi har tilbuddene inde, ved vi mere om, hvornår projektet kan være færdigt. Men da vi nu har en lokalplan, vil jeg sige, at det første byggeri nok kan stå færdigt i 2016 eller 2017.

Original artikel: http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE6813...
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063