23948sdkhjf

Spaden i jorden til 400 nye boliger på Aarhus Havn

Byfornyelsen af Aarhus Havn tager endnu et stort skridt fremad med opførslen af 400 lejligheder i Havneholmen, hvor NCC er totalentreprenør.
Tæt på byens puls og samtidig en del af havnens liv. Det bliver virkeligheden for de kommende beboere i Havneholmen, det nye boligbyggeri i den nordlige ende af Aarhus Havn. Byggeriet bliver officielt sat i gang med et traditionelt 1. spadestik af byggeriets parter onsdag.

Læs mere: NCC skal bygge 400 lejligheder i Aarhus

- Byfornyelse er en opgave med stor betydning både for den enkelte og hele samfundet. Vi ved jo, at omgivelserne påvirker os, og at byernes indretning er med til at bestemme vores adfærd. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi indretter vores byer, vores boliger og rummene imellem bygningerne, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Construction.

Boliger skal fremme mangfoldigheden
Med igangsættelsen af Havneholmen falder endnu en brik på plads i Aarhus Kommunens udbygning af De Bynære Havnearealer. Bygherrer på projektet er Topdanmark og PenSam med Kromann Reumert og Niras som rådgivere. Cowi og arkitekterne C.F. Møller er rådgivere for NCC, som er totalentreprenør på Havneholmen.

- Vi glæder os til at se vort flotte projekt Havneholmen blive til virkelighed til glæde for byen og de kommende lejere, som kommer til at sætte deres præg på en ny og spændende bydel i hjertet af Aarhus, siger direktør i Topdanmark Ejendom Birger Grubbe.

Byggeriet kommer med sin beliggenhed til at spille sammen med flere andre spændende boligkomplekser i Aarhus Havn. Lejlighederne får et sundt indeklima med masser af dagslys og ventilation med varmegenvinding. Ved at tilbyde både mindre lejligheder på to værelser og store familieboliger på fem værelser vil Havneholmen desuden få en mangfoldig beboersammensætning. De vil få adgang til havnefronten og grønne haveanlæg med mange opholdsrum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095