I elbranchen faldt omsætningen beskedent med 45 millioner kroner til 5,3 milliarder kroner i første kvartal 2014 i forhold til første kvartal 2013 – svarende til et fald på 0,8 procent.
Den samlede bygge- og anlægsbranche oplevede
2008: 12,02 milliarder kroner
2012: 9,77 milliarder kroner
2013: 9,35 milliarder kroner
2014: 9,23 milliarder kroner
derimod en aktivitetsfremgang på knap 3 procent i første kvartal 2014. En mild vinter og stormskader har haft stor effekt på aktiviteten i den samlede bygge- og anlægsbranche, men mindre effekt på installationsbranchens aktivitet.
Værre endnu ser det ud, hvis man ser på udviklingen fra 2008 til 2013. Hvor installationsbranchens samlede årsomsætning i 2008 lå på 53,61 milliarder kroner var tallet sidste år 42,86 milliarder kroner.
Efter et skuffende 2013, hvor omsætningen faldt forholdsvist markant i installationsbranchen, var det forventet, at 2014 ville byde på fremgang. Det overraskende fald betyder, at det spirende opsving i dansk og international økonomi endnu ikke har forplantet sig til installationsbranchen.
Til trods for faldet i første kvartal forventer Tekniq, at resten af 2014 viser bedre takter, således at den samlede omsætning i 2014 bliver en smule højere end i 2013. De positive forventninger skyldes først og fremmest, at det spæde opsving i dansk og international økonomi ser ud til at bide sig fast, og derudover skønnes der en lidt større byggeaktivitet.