23948sdkhjf

Boligorganisationer fusioner

Domea Børkop og Domea Vejle fusionerer og bliver til Domea Vejle-Børkop. Fusionen stiller organisationen bedre i forhold til større investeringer og vedligeholdsopgaver.
Boligorganisationerne Domea Børkop og Domea Vejle har tidligere valgte at gå sammen med to andre boligorganisationer om at effektivisere deres ejendomsdrift i et fælles servicecenter. Det lå derfor lige for at tale videre om, hvordan de ellers kunne styrke økonomien. Det var startskuddet til, at Domea Børkop og Domea Vejle arbejdede hen mod den fusion, der blev vedtaget 19. juni, og som vil træde i kraft fra 1. juli under navnet Domea Vejle-Børkop. Det oplyser Domea i en pressemeddelelse.

En direkte konsekvens af fusionen er ifølge Domea, at omkostningerne til administration vil falde. Samtidig vil en større boligorganisation kunne opnå en større prisreduktion på udlejning, administration og drift, når Domea fra 2016 sænker priserne på disse ydelser med 20 procent i gennemsnit. Boligorganisationen understreger også, at den nye organisation er bedre rustet økonomisk til større investeringer eller vedligeholdsopgaver, da der er flere om at betale.

Svend Mogensen, der er formand for Domea Vejle, bliver formand for den nye boligorganisation, mens Birthe Holst, der er formand for Domea Børkop bliver næstformand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109