Vækst i afdelingen på Lindø Industripark og flere

nye medarbejdere er på vej, lyder de positive udsigter for nordfynske ACT Innovation.
- Vi er på det højeste antal medarbejdere nogensinde, og forventeligt skal vi bruge tre-fire mere inden udgangen af august. Det er specielt vores afdeling på Lindø Industripark, der vokser. Efter ansættelsen af en ny afdelingsleder er der for alvor begyndt at ske noget uden for Industriparken, siger ,Anders Petersen, direktør ACT Innovation (billedet til højre).
En del af de nye medarbejdere skal arbejde ved firmaets Lindø-afdeling, hvor der pt. er tre ansatte.
Fra ApS til A/SVirksomheden har igennem det sidste år været igennem en større udvikling, hvor alle medarbejdere, lige fra ledelsen og til yngste lærling, har været igennem et fælles forløb med en erhvervscoach.
- Vi har også valgt at uddanne et par af vores dygtige medarbejdere til kølemontører, så vi nu også kan tilbyde vores kunder service og installation af varmepumper og køleanlæg, siger Anders Petersen, der samtidig har ændret virksomheden fra anpartsselskab til aktieselskab.
ACT Innovation har eksisteret siden 2002 og specialiseret sig i el-installationer, automation og industriel IT. Ud over afdelinger på Lindø Industripark har firmaet også afdelinger i Odense, Otterup og Ringe, og beskæftiger pt. 25 medarbejdere.