23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DT Group-chef: Vi lukker ikke flere butikker i Danmark

Der er fortsat overkapacitet i byggemarkedsbranchen, men hos DT Group – og kæderne Silvan og Stark – rettes fokus mod investeringer og milliardvækst.

Omsætningen i byggemarkedsbranchen ligger omkring 35 procent lavere end niveauet fra før krisen, og ifølge DT Groups koncernchef, Ole Mikael Jensen, skal der fortsat lukkes mindst 50 byggemarkeder i Danmark.

Det bliver dog hverken Silvan eller Stark, der kommer til at reducere antallet af butikker udover de 10, som DT Group allerede har lukket. Det fortæller Ole Mikael Jensen i et interview med Berlingske Tidende.

- Vi lukker ikke flere forretninger i Danmark. Vi investerer, som vi har gjort det her i Silvan i Søborg, siger han til avisen.

Ole Mikael Jensen overtog posten som koncernchef for halvandet år siden efter Steen Weiersø og har lagt en målsætning om at øge omsætningen i Norden fra de nuværende 18 mia. kr. til 30 mia. kr. Det ambitiøse mål skal realiseres gennem investeringer i blandt andet it, logistik og flere specialiserede medarbejdere. Forbilledet er el- og vvs-brancherne, hvor det er lykkedes at flytte en stor del af salget over på internettet. Det har byggemarkederne ikke, og branchen rummer derfor et stort uforløst potentiale på dette område.

DT Group arbejder også med innovation og har de sidste par år afsat et stort tocifret millionbeløb til at afprøve nye idéer. Blandt andet har man forsøgt sig med midlertidige tømmerhandler på flere større byggepladser.

Læs originalartikel:

www.business.dk/ledelse/mr.-silvan-goer-op-med-krejleriet
BREAKING
{{ article.headline }}
0.137