23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

42 byggekonkurser i juni

Konkurstallene fortsætter sin positive gænge. Igen i juni måtte færre byggevirksomheder dreje nøglen om.

Antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen er faldende. Det har været tendensen indtil videre i 2014, og dugfriske juni-tal fra Danmarks Statistik bekræfter udviklingen. Således er der 32,5 procent færre konkurser i det første halvår af 2014 end i samme periode 2013.

Der var 6 færre byggevirksomheder, der måtte dreje nøglen om i juni i forhold til maj, og det er et fald på præcis 12,5 procent.

Sidste år var der ligeledes 6 færre konkurser i juni end i maj, men det højere antal gør, at det procentvise fald var på 10 procent.

42 virksomheder inden for branchegruppen ’bygge og anlæg’ gik konkurs i juni, og det er 17 færre end i samme måned sidste år, hvor 59 virksomheder måtte lukke og slukke.

De 42 konkurser i juni bringer det samlede antal for 2014 op på 247, hvor tallet var 366 for det første halvår af 2013.

Udskilningsløb og slankekur

Konkurstallene er gode nyheder, og de vækker også glæde hos brancheorganisationen Dansk Byggeri, der håber på, at det samlede antal konkurser for bygge- og anlægsbranchen i 2014 kan lande under 500, hvor der til sammenligning var over 1.000 konkurser i de værste krise år.

Hos Dansk Byggeri forstår man udviklingen sådan, at det forudgående udskilningsløb blandt byggevirksomhederne har skærpet den gennemsnitlige byggevirksomhed.

- Der er flere årsager til det faldende antal konkurser i 2014. For det første er rigtig mange bygge- og anlægsvirksomheder gået konkurs i de senere år. Der har således fundet et udskilningsløb sted i branchen på den hårde måde. Samtidig har de overlevende virksomheder været igennem en proces, hvor overflødigt fedt er skåret væk, og hvor man er mere selektiv med at sige ja til nye ordrer. Den gennemsnitlige byggevirksomhed fremstår således skarpere i profilen end før krisen, siger Bo Sandberg, er er cheføkonom his Dansk Byggeri.

Branchetal Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|