23948sdkhjf

Ny direktør i Ambercon

Martin Bloch tiltræder den 4. august 2014 som ny administrerende direktør hos den nordjyske producent af betonelementer.
Elementproducenten Ambercon A/S meldte sidste uge ud, at man snart ville præsentere den nye ledelse, der skal stå for genrejsningen af virksomheden.

Nu har Ambercon så sat navn på den nye administrerende direktør: Martin Bloch, som tiltræder jobbet pr. 4. august 2014. Han afløser økonomidirektør Ole Aaen, som har været midlertidig afløser for Torben Enggaard, der fratrådt jobbet som administrerende direktør i foråret.

Ny direktør med stort branchekendskab
Martin Bloch kommer fra en stilling som regionsdirektør i Unicon A/S, hvor han har haft ansvaret for virksomhedens aktiviteter i Østdanmark. Martin Bloch er 39 år, civilingeniør og HD i organisation og ledelse.

I hele sin karriere har Martin Bloch beskæftiget sig med ledelse inden for bygge- og anlægssektoren. I den første årrække har han haft sin daglige gang på byggepladserne, hvor han, blandt andet som projektleder i Skanska Danmark A/S, har gennemført projekter inden for både renovering og nybyggeri. Herefter har fokus i de efterfølgende jobs været rettet mod generel ledelse og virksomhedsudvikling.

Siden 2008 har Martin Bloch været beskæftiget i Unicon A/S, som er en del af Aalborg Portland koncernen. Her har han blandt andet haft lejlighed til at arbejde intensivt med en række transformationsprocesser, som har skullet sikre virksomhedens fortsatte udvikling og konkurrenceevne som leverandør af fabriksbeton.

Martin Bloch har desuden været medlem af bestyrelsen for brancheforeningen Dansk Beton i 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079