Kalundborgs bevægelseshus genudbydes
Håndværker-interessen var begrænset i første omgang, så Kalundborg samler en række fagentrepriser og udbyder det 2.229 m² byggeri Bevægelseshuset 'Spiralen' på ny.
2
Billeder

Spiralen er tegnet af Mutopia Arkitekter. Projektet er støttet af Lokale og Anlægsfonden, som har medvirket til dets udvikling, samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. (Visualisering: Mutopia Arkitekter)
Læs også: Casa Arkitekter totalrådgiver på bevægelseshus
Udbuddet for Bevægelseshuset ’Spiralen’ er blevet genopslået, da der ikke var nok henvendelser fra interesserede håndværkere i første prækvalifikationsrunde. For at få flere til at byde ind er nogle af fagentrepriserne blevet lagt sammen, og omsætningskravene sænkes på tømrer- og el-entreprise.
- Vi er klar over, at mange håndværkere har haft en travl periode og håber med genopslaget at kunne tiltrække flere interesserede. Og så har vi forhåbentlig gjort det mere attraktivt at søge ved at ændre på entrepriseinddeling og omsætningskrav, udtaler projektleder og kulturchef Jane Hald.
Kalundborg Kommune opfordrer fortsat lokale håndværkere til at byde ind og til at indgå konsortier, hvis det kniber for den enkelte virksomhed at leve op til udbudskravene. Kalundborgegnens Erhvervsråd tilbyder sine medlemmer vejledning i den forbindelse.
Byggeriet består af et bevægelseshus, delvist i fire etager samt tagterrasse, i alt cirka 2.229 m² bruttoetageareal.
Byggeriet er opdelt i følgende fagentrepriser:
• Entreprise 1. Råhusentreprisen, herunder 1.1 Jordarbejder, 1.2 Kloakarbejder, 1.3 Betonarbejder pladsstøbt, 1.4 Betonelementer, leverancer, 1.5 Betonelementer, montage, 1.6 Murerarbejder og 1.7 Stålarbejder.
• Entreprise 2 Tømrerentreprisen, herunder, 3.1 Tømrerarbejdet, 3.2 Tagdækning og 3.3 Inventar.
• Entreprise 3 VVS-entreprisen.
• Entreprise 4 Ventilationsentreprisen.
• Entreprise 5 El-entreprisen, herunder, 5.1 El-arbejdet, 5.2 Sikring, 5.3 CTS og 5.4 Elevator.
• Entreprise 6 Malerentreprisen.
• Entreprise 7 Gulventreprisen.
• Entreprise 8 Anlægsgartnerentreprisen.

Fristen for at søge om prækvalifikation er den 18. august 2014.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.