23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grontmij skal projektere kinesisk megaprojekt

Virksomheden er valgt som rådgiver på et 554.000 m² internationalt finans- og teknologicenter i Wuhan i Kina.












Bæredygtigt nybyggeri og forbedret livskvalitet









I Wuhan i Kina har Grontmij gennem 2½ år arbejdet som rådgiver for de lokale myndigheder i forbindelse med udviklingen af det 8,8 ha store område; ”East Lake High Tech Development Zone”. I forlængelse heraf har E-Topia Investment Holding Group nu udpeget den danske rådgivningsvirksomhed til at projektere et nyt internationalt finans- og teknologicenter. Det oplyser Grontmij på sin hjemmeside. Opgaven omfatter konsekvensberegning, begrebsmæssig projektering af byrum samt præsentation af et skematisk og foreløbigt arkitektonisk udkast for området. Opgaven udføres i samarbejde med CITIC General Institute of Architectural Design and Research og har for Grontmij en værdi af 4,3 mio. EUR. Grontmijs projektering omfatter en ny IFC-kontorbygning i form af et 220 meter højt kontortårn i høj kvalitet, et femstjernet hotel, et indkøbscenter og et beboelsesbyggeri. De samlede etagemeter udgør 554.000 m², herunder 160.000 m² underjordiske butikker og parkeringsfaciliteter. Et vigtigt element i projekteringen er en forbedring af livskvaliteten i det pulserende område gennem et overordnet knudepunkt for offentlig transport. Grontmij lægger op til et integreret og intelligent mobilitetskoncept, der skal aflaste trafikbyrden og optimere passageroverflytningen fra bus og metro. Disse projekteringer omfatter adskillelse mellem strømmen af kørende trafik og fodgængere. Grontmijs plan om at forbedre livsvilkårene i områdets miljø med rekreative områder til egnens lokalbefolkning vil blive kombineret med integrering af offentlige grønne rum af høj kvalitet. - I alt, hvad Grontmij foretager sig, er 'bevidst bæredygtighed' et helt centralt element, og det vil således også blive det grundlæggende princip i relation til denne opgave. Ikke blot projekterer vi bygninger med lave energibehov og minimalt forbrug af råstoffer, vi indarbejder ligeledes den fysiske og sociale kontekst og det naturlige miljø, når vi projekterer byrum og bygninger. Samtidig er økonomisk bæredygtighed et fokusområde: den foreslåede bebyggelse bør på lang sigt resultere i en økonomisk succes for regionen, og det er vi stolte over at kunne bidrage til, udtaler Li Bin, Grontmijd administrerende direktør i Kina, til Grontmijs hjemmeside.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078