23948sdkhjf

Nyt Hospital Herlev har igangsat udbudsprocessen

Herlev Hospital er klar med i alt 18 udbud i forbindelse med den 56.000 kvadratmeter store udbygning af de akutte funktioner.
Med Orbicon som rådgiver har Herlev Hospital igangsat udbudsprocessen vedrørende kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev, Delprojekt A.

Projektet omfatter blandt andet udbygning af de akutte funktioner med i alt ca. 56.000 m², landskab og anlæg på cirka 10 hektar, parkering i terræn til 200 p-pladser samt et parkeringshus til 500 p-pladser.

Samtidig med Delprojekt A udbydes ligeledes Center for Fordybelse og Tro med et areal på ca. 260 m². Dette er et selvstændigt fondsfinansieret projekt, der udføres sideløbende med Delprojekt A.

Både hoved-, stor- og fagentrepriser
Opgaverne udbydes i en kombination af stor- og fagentrepriser samt i to mindre hovedentrepriser. Der udbydes således i alt 18 udbud med separate udbudsbekendtgørelser.

Arbejderne på hospitalsbygningerne og tilhørende udearealer fordeles på 16 stor- og fagentrepriser:
EA01 Råhus, EA02 Lukning, EA03 Aptering, EA04 Murer, EA05 Gulv, EA06 Maler, EA07 Skiltning, EA08 El, EA09 Elevatorer, EA10 CTS, EA11 VVS, EA12 Ventilation, EA13 Rørpost, EA14 Gartner, EA15 Byggeplads og EA16 Skurby.

Opførelse af både parkeringshuset og Center for Fordybelse og Tro udbydes som selvstændige hovedentrepriser. Parkeringshuset udbydes som EA17 P-hus, mens Center for Fordybelse og Tro udbydes som EA18 CFT.

På grund af projektets størrelse udbydes det som begrænsede udbud i henhold til EU’s udbudsdirektiv. Det betyder, at udbudsprocessen består af to faser. Først gennemføres en prækvalifikation, hvor alle interesserede virksomheder kan anmode om at blive prækvalificeret til at afgive bud.

Når prækvalifikationen er afsluttet, gennemføres tilbudsfasen, hvor de prækvalificerede virksomheder får adgang til udbudsmaterialet med mulighed for at afgive tilbud på de respektive entrepriser.

Læs mere om de enkelte udbud under Licitationer her på Building Supply
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078