23948sdkhjf

Aarhusiansk tømrerfirma styrker ledelse og ejerkreds

Peter F. Andersen – med solid ledererfaring fra nogle af branchens allerstørste virksomheder – er indtrådt som direktør og medejer i Bytømreren A/S.
CV Peter F. Andersen
24 års erfaring i større skandinaviske byggevirksomheder, heraf 16 år som leder.

2014-: Bytømreren A/S, medejer og direktør
2012-: Bytømreren A/S, bestyrelsesmedlem
2012-2014: Züblin A/S, projektdirektør
2004-2012: Hoffmann A/S, afdelingschef
1997-2004: Skanska Danmrk A/S, divisionschef
1989-1997: NCC A/S, senior projektchef
Bytømreren, med hovedkontor i Aarhus N, er vokset massivt gennem en årrække og beskæftiger i dag 85 medarbejdere.

For at bygge videre på den positive udvikling er Peter F. Andersen pr. 1. august tiltrådt som direktør og medejer med hovedansvar for den fremtidige udvikling af entrepriseafdelingen. Peter F. Andersen kommer til Aarhus-virksomheden med 24 års erfaring fra både danske og skandinaviske byggevirksomheder, heraf 16 år som leder.

- Efterspørgslen på vores ydelser inden for total- og hovedentrepriser har aldrig været større. Derfor er vi glade for og stolte af, at en så erfaren og ledelsesmæssigt stærk personlighed som Peter nu kan være med til at styrke udviklingen af total- og hovedentrepriseproduktion, siger administrerende direktør Simon Jæger.

Peter F. Andersen er ikke et ukendt ansigt i Bytømreren. Siden 2012 har han ydet en stor indsats i bestyrelse, og besidder derfor indgående kendskab til både virksomhed, marked og ledelse.

Bytømrerens strategiske hovedmål frem mod 2020 er at gå fra håndværksvirksomhed til byggevirksomhed inden for total-, hovedentrepriser og service.

- Som led i det strategiske udviklingsarbejde har det været naturligt at forstærke ledelsen og virksomhedens profil. Peters erfaring med at lede og udvikle kommer hele Bytømreren i dén grad til at nyde godt af, siger Simon Jæger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125