23948sdkhjf

Samarbejde sikrer infrastruktur til 15.000 solceller

I arbejdet med en lollandsk solcellepark med 15.000 solceller var det et must for European Energy at have et godt samarbejde med Schneider Electric og Holtab for at sikre den elektriske infrastruktur til tiden.
European Energy står bag anlægget nær Nakskov, der kan producerer 2,4 MW. De 15.000 solceller forventes at producere næsten 4 millioner kWh årligt, men hvis den danske cleantech-virksomhed skal have det maksimale ud af anlægget, skal den elektriske infrastruktur være på plads. For når solen danser over himlen på Lolland, stiger produktionen i solcelleanlægget, og den grønne energi skal sendes sikkert og stabilt ud i det lokale el-net, stiller det store krav til infrastrukturen i anlægget, hvor energien i sidste ende skal tilpasses til el-nettet.

Udførelsen af projektet på Lolland var under en stram tidsplan, da det blev sat i gang i starten af december. Solcellerne skulle nemlig producere de første kWh inden nytåret blev skudt ind, da prisen på grøn energi blev sat ned i 2014. Målet blev nået for European Energy, der satte anlægget endeligt i produktion den 31. december.

Succesfuldt samarbejde
Projektets succes blev blandt andet sikret gennem samarbejde med Schneider Electric og stationsbyggere fra Holtab, der leverede de seks transformerstationer, som blev leveret færdigmonteret med RM6-anlæg og Minera ODT-transformer.

Det er ikke sidste gang, at European Energy vil gøre brug af at få leveret færdigmonterede transformerstationer til de enkelte byggepladser. Stationerne bliver med det samme placeret på deres pladser, og derefter kan de nemt tilsluttes til nettet. Det sparer tid og giver en mere enkelt proces, da antallet af kontaktflader bliver reduceret.

Klar med en udvidelse
Energiselskabets planer om at etableringere endnu flere kvadratmeter solcellepark i Danmark er på stand by. Men de kan sættes i gang, når EU godkender den danske aftale, hvor kWh-prisen er sat til at falde år for år.

- Potentialet er meget stort i solcelleparker, og lige inden nytår satte vi første etape i drift her på marken ved Nakskov, hvor vi er klar til at sætte gang i en udvidelse, når prisen på anlæggets grønne energi bliver fastsat. Vi har jord klar på Lolland, så vi kan etablere solceller på 10.7 hektar, men lige nu venter vi på en godkendelse fra EU, før vi kan skalere vores fremtidige projekter. Prisen afhænger af, om vi kommer med i regeringens årlige 20 MW-pulje, siger Ulrich Bussemas, Engeineering Project Manager i European Energy.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109