23948sdkhjf

Energilagringsprojekt går i jorden: Første spadestik er taget

Det første spadestik til udgravningen af et stort demonstrationsanlæg er netop taget. Anlægget består af to huller på hver 400 kvadratmeter. Det første skal huse en membran, og det andet de vandressourcer, der skal pumpes ind og ud af membranen.

Anlægget er den første del af energilagerprojektet 'Underground Pumped hydro Storage' (UPHS), der har til formål at udvikle og teste kritiske parametre for teknologien Pumped Hydro Storage (PHS)-princip med en nedgravet geomembran.

Det fungerer kort og godt ved at vand fra store reservoirer pumpes ind i en stor specialdesignet membran, der ligger begravet under enorme mængder jord. Vandet pumpes ind ved hjælp af strøm, og når energien skal bruges igen, åbnes ventilen, og under jordlagets enorme tryk bliver vandet trykket ud af ballonen igen gennem en elproducerende turbine.

Test og design

I forbindelse med det netop igangsatte projekt er formålet at teste designet, eventuelle slitager og validere effektiviteten. 

Derfor fokuseres der på de geotekniske forhold og membrandesign, og der vil blive foretaget en række undersøgelser og analyser af teknologiens indpasning i elnettet i kombination med vedvarende energikilder samt analyser af forretningsmodellen ved brug af system.

Projektet udvikles i samarbejdet mellem AquaNamic, Solmax, PlanEnergi, Vestas, European Energy, AquaEnergy, Energy Cluster Denmark og Aarhus Universitet. Teknologien er udviklet af AquaNamic, og siden 2018 har Aarhus Universitet bidraget med verifikation og videreudvikling.

Projektet har tidligere modtaget 4,9 millioner kroner fra EUDP.

Demonstrationsprojektet er første skridt på vejen til et fuldskalatestanlæg på 100x100 meter, som skal stå klar fra 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141