Elgiganten i Vejle er vokset ud af det nuværende 800 m² store varehus på Damhaven 3. Kæden flytter derfor til nye og større lokaler kun et stenkast derfra på Damhaven 9. Det nye varehus bliver på i alt 2.200 m².
- Vi har i et stykke tid været på udkig efter større lokaler i Vejle, og derfor er vi enormt tilfredse med, at det nu i samarbejde med projektudviklingsfirmaet Cobo i Horsens er lykkedes at skabe netop de rammer, som vi har ønsket for vores nye varehus,” siger Elgigantens administrerende direktør, Peder Stedal, og fortsætter:
- Orla Kjeld Bothe fra Cobo i Horsens har tidligere hjulpet os med opførelsen af vores varehuse i både Horsens og Viborg, og derfor ved han præcis hvilke ønsker vi har, og der bliver ganske enkelt tale om et varehus i en klasse for sig her i Vejle.
Det nye varehus ventes at stå færdigt i sommeren 2015.