23948sdkhjf

Verdo gør drikkevandet grønnere

3.000 husstande på Randers-egnen får mere CO2-neutralt drikkevand, når Verdo Entreprise etablerer et solcelleanlæg, som skal erstatte en del af Vilstrup Vandværks traditionelle elforbrug.
Når beboerne lukker op for hanen i den sydøstlige del af Randers, vil drikkevandet fremadrettet være lidt mere miljøvenligt end andre steder i landet.

Vandet her stammer nemlig fra Vilstrup Vandværk, hvor Verdo Vand er gået i gang med at etablere et solcelleanlæg, som skal hjælpe med at levere strøm til at pumpe vand op fra undergrunden, behandle det og bringe rent drikkevand videre ud til de cirka 3.000 hustande og virksomheder i området.

Hele produktionen bliver brugt
Solcelleanlægget ved Vilstrup Vandværk, som Verdo Entreprise installerer, er på cirka 300 kvadratmeter og 20 kW, som i størrelse svarer til tre-fire husstandsanlæg. Anlægget vurderes at kunne dække cirka 15 procent af det årlige elforbrug på vandværket.

- Vandværket kommer til at bruge al den strøm, som vores solceller producerer, så vi undgår spildproduktion, forklarer Vandforsyningschef, Peter Nordahn, fra Verdo Vand.

Anlægget står klar til brug i efteråret 2014.

Et godt første skridt
Grundtanken med projektet ved Vilstrup Vandværk, som er en del Verdo Vands ambition om at være Danmarks grønneste vandforsyning, er at erstatte en del af det traditionelle elforbrug med strøm produceret lokalt ved hjælp af vedvarende energi.

- Vi har kortlagt de muligheder, der er, for at blive grønnere inden for vores branche. Dette strækker sig fra brug af elbiler over afgræsning af kildepladser og grønne arealer med får til solenergi. Vi har vurderet, at investeringen i solceller vil være et godt første skridt, og vi har nu startet processen op med henblik på at etablere solcelleanlæg på alle vores vandværker og pumpestationer, fortæller Peter Nordahn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109