Cowi har for Langeland Kommune undersøgt mulighed for og udgifter til etablering af en ny svømmehal ved Ørstedskolen i Rudkøbing.
Prisen er udregnet ud fra, at svømmehallen etableres med et 25 meter langt bassin lang og med 6 baner uden udspringsmuligheder. Der er udarbejdet 2 estimater på en vanddybde på 1 meter og en vanddybde på 1,3-2 meter.
AnnonceBygningen ønskes opført i god kvalitet sammenlignelig med Ørstedskolen. Det vil sige en bygning opført som murstensbygning, fladt tag med fald og i øvrigt materialer der kan modstå svømmefaciliteternes fordampning og brugernes almindelige brug. Det forudsættes endvidere, at bygningen opføres maksimalt energivenligt. Bygningsarealet er på 900 m² med et udenoms areal på 500 m². Der er anlæg af tilkørselsvej, parkering og tilslutning til forbindelsesvej til Ørstedskolen.
AnnonceVed løsningen med en vanddybde på 1 meter er prisen på anslået 32 millioner kroner, og ved en vanddybde på 1,3-2 meter ventes udgifterne af være 33 millioner kroner.
Der arbejdes nu videre med konkretisering af projektet, og der vil blive afholdt borgermøde om planerne for etablering af den nye svømmehal.
Annonce