23948sdkhjf

Råd vil have fart på varmepumper

Det går ikke hurtigt nok med at få varmepumperne ind i boligerne, lyder det fra Det økologiske Råd, som har opstillet 10 anbefalinger til tiltag, der skal øge udbredelsen.
Det går trægt med at få varmepumperne ind i boliger og erstatte oliefyrene i de områder, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme. Varmepumpemarkedet har udviklet sig svagt de seneste godt syv år med en tilvækst på cirka 4-5.000 varmepumper om året. Der er omkring 100.000 boliger, der umiddelbart kan udskifte oliefyret til en varmepumpe, skriver Det økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Hvis det skal ske, skal der tages en række initiativer fra blandt andet statens side, lyder det fra Det økologiske Råd.

- Husejerne er gennemgående tilfredse med deres varmepumper, og alligevel er der en række barrierer, der betyder, at husejerne ikke beslutter sig for at installere en varmepumpe, siger Chr. Jarby fra Det Økologiske Råd og tilføjer:

- Blandt barriererne er etableringspris og tilbagebetalingstid, og der kan være usikkerhed om anlægget holder de lovede driftsbesparelser, og om det kan varme huset op. Endelig kan der være problemer med finansiering.

Ser på de nordiske naboer
Det Økologiske Råd har opstillet 10 anbefalinger til tiltag med henblik på at øge udbredelsen af varmepumper. En del af anbefalingerne er baseret på erfaringer fra Sverige og Finland, hvor man har mange års erfaring med varmepumper og har opnået en stor markedsindtrængning.

Det Økologiske Råds forslag til øget udbredelsen af varmepumper:
1. Gennemførelse af informationsaktiviteter over en længere periode
2. Godkendelse af varmepumper og installatører
3. Tilskud og skattefradrag i forbindelse med installation af varmepumpe
4. Regulering af energiafgifterne
5. Sikring af lån på rimelige vilkår fx ved statsgaranterede lån
6. Øget tryghed for husejere, der investerer i varmepumper, gennem forsikring, garanti mm
7. Nye forretningsmodeller, der kan sikre husejerne gode varmepumpeløsninger
8. Mulighed for at se de forskellige varmepumpeløsninger og få gode råd
9. Krav om VE i områder uden kollektiv varmeforsyning og ændring af varmeforsyningsloven
10. Bredt samarbejde mellem aktørerne på varmepumpemarkedet

Det Økologiske Råd har også udarbejdet en ny publikation, som analyserer det nuværende varmepumpemarked, beskriver barrierer for udbredelsen og giver anbefalinger til, hvad der kan styrke udbredelsen.

Læs hele publikationen Varmepumper til boligopvarmning på Det økologiske Råds hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079