23948sdkhjf

DNV-licitation rammer 70 millioner over målet

Buddene på den netop overståede licitation på råhus-entreprisen på DNV-Gødstrup ligger langt over budgettet. Resultatet kan blive genudbud og forsinkelser.
Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Licitationen på rådhus-entreprisen på DNV-Gødstrup, Det Nye Hospital i Vest, har givet et resultat, der er langt ved siden af det ventede.

Det kom frem på gårdsdagens møde i Region Midtjyllands forretningsudvalg, hvor det nye supersygehus var på dagsordenen.

Billigste bud på entreprisen var på 244 millioner kroner. mens den økonomiske ramme lyder på 174 millioner kroner.

Muligvis nyt udbud
- Så vi ligger altså 70 millioner kroner over, og det er rigtig meget. Lige nu holder vi møde med vores totalrådgiver for at finde ud af, hvad der er op og ned. Kan vi rette nogle ting til, eller er vi nødt til at sige, at det er en ommer, og at vi må have et helt nyt udbud, siger hospitals- og projektdirektør for DNV Gødstrup, Henning Vestergaard, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Ender det med, at man lader udbuddet gå om, risikerer hele projektet at blive skubbet. Ifølge tidsplanen skal byggeriet af råhuset i gang i foråret 2015, men en ny budrunde tager let op til en-to måneder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.677