En brand hos Glaseksperten i Hjørring har medført så omfattende skader, at virksomheden har været nødt til at flytte en del af produktionen til sin afdeling i Silkeborg.
Virksomheden oplyser via sin hjemmeside, at branden i produktionshallen har sat lamineringslinjen ud af drift for en kort periode.
- Vi har sat fuld kraft på vores lamineringslinje i Silkeborg og sendt forstærkninger fra Hjørring, så linjen nu kører i døgndrift, oplyser Glaseksperten.
Virksomheden forventer ikke, at kunderne vil blive berørt af hændelsen.