23948sdkhjf

Gymnasieudbygning udfordrer SIF Gruppen

Installationsvirksomheden arbejder nu med alt installationsarbejde i en ny tilbygning til Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Tilbygningen forventes at stå færdig i denne måned.
Falkonergårdens Gymnasium har længe manglet kvadratmeter nok til de godt 850 elever og 95 lærere og er derfor nu i gang med at udvide. Efter en konkurrence i 2010, hvor arkitekter komme med bud på en ny tilbygning samt seks klasselokaler, blev byggeriet sendt i udbud til fem entreprenører.

Vinderen af hovedentreprisen blev Einar Kornerup, som blandt andet indgik samarbejde med SIF Gruppen om at løse opgaven. Nu er installationsvirksomheden så i gang med at udføre alt installationsarbejde i gymnasiets nye multihal.

Byggeriet på Frederiksberg har været i gang siden slutningen af 2013 og forventes at være færdigt i slutningen af november i år.

Udfordrende opgave på flere fronter
Siden marts, har SIF Gruppen været i gang med at lave almindelige elinstallationer, belysning samt brandsikring i den nye hal. Da den arkitektonisk imponerende bygning er beklædt med træ både udvendigt og indvendigt, har har det været nødvendigt at bygget alle detektorer, følere, med mere ind i træfacaderne.

For SIF Gruppen har været et spændende projekt at være med til, som stiller store krav til alle parter og specielt logistikken på byggepladsen:

- Projektet er i den specielle ende af de byggerier vi laver, og stiller derfor udfordringer til alle på sagen. Vi har i store dele af installationen måtte tænke os godt om for at finde den bedste løsning til bygningen. F.eks. har vi på et byggemøde aftalt, at lave et kæmpe stort fællesstillads som alle kan bruge, da der ikke var mulighed for at få lifte ind eller udføre arbejdet over loft i 12 meters højde, da arbejdstilsynet ikke tillader det, udtaler projektleder, René Blomberg.

Hallen er tilpasset skolens eksisterende gamle murstensbygninger og med dens funktionalistiske og minimalistiske stil, skaber den en smuk forening mellem nyt og gammelt. Hallen er cirka 1.100 m² stor og kan rumme op til 1.040 siddende personer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125