23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestjysk firma vinder i ny Silkeborg-bydel

Byggemodningen af et nyt, klimasikret boligområde med 170 boliger i Silkeborg er netop gået til Stauning Maskinstation.

Det skriver Midtjyllands Avis.

18 firmaer bød ind på opgaven med byggemodning af en ny, bæredygtig boligområde i Gødvad Enge i Silkeborg. Buddene gik fra 16,6 millioner kroner og ned til det vindende tilbud på 10,6 millioner kroner, som kom fra Stauning Maskinstation.

-Vi er meget glade for, at så mange firmaer viser interesse for at arbejde for Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning. Det er jo ikke uden omkostninger at udarbejde et tilbud. Og vi tager det som udtryk for, at virksomhederne også synes, det er et spændende projekt, vi sætter i gang, siger ingeniør Bente Rands Mortensen, Vej og Trafik, Silkeborg Kommune, til Midtjyllands Avis.

Byggeri på tegnebrættet

Silkeborg Kommune har som optakt til byggemodningen inviteret virksomhederne til at bidrage med forslag til, hvordan man håndterer regnvand i bydelen i det naturskønne område ved Gødvad Enge. Det er således Danmarks første offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI-projekt) for byggemodning.

Det er sket i samarbejde med 10 virksomheder, som har udarbejdet bud på bæredygtige og innovative løsninger i området, som skal være ”en bydel i vandbalance”. Arbejdernes Byggeforening har et bæredygtigt byggeri på tegnebrættet.

Byggemodningen skal udføres fra den 1. december 2014 til den 1. oktober 2015.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04