23948sdkhjf

Silvan meldt til politiet

Silvan har i tilbudsaviser oplyst en forkert normalpris på en dåse træbeskyttelse, og selskabet bliver nu politianmeldt for at have givet forbrugerne urigtige oplysninger.
I en tilbudsavis sidst i august 2013 reklamerede Silvan for to dåser træbeskyttelse. Normalprisen var ifølge Silvan 999,95 kroner pr. dåse, men forbrugerne kunne nu få to dåser til 1.299 kroner.

Forbrugerombudsmanden kunne imidlertid konstatere, at den angivne normalpris ikke var korrekt, da Silvan i seks uger op til markedsføringen af tilbuddet havde solgt træbeskyttelsen til en lavere normalpris. Ugen forinden havde Silvan eksempelvis markedsført den samme træbeskyttelse til en pris på 649,95 kroner pr. dåse, uden at der var tale om et tilbud.

Forbrugerombudsmanden fandt, at markedsføringen var vildledende, fordi den normalpris, der blev sammenlignet med, var angivet forkert. Derfor bliver selskabet nu politianmeldt for overtrædelse af markedsføringsloven.

- Det er alvorligt, når et firma som Silvan oplyser forkerte, lave normalpriser. Det vildleder forbrugerne til at tro, at de gør et bedre køb, end der reelt set er tale om. Jeg finder det skærpende, at det ikke er første gang, at jeg politianmelder Silvan i en sag om vildledende prismarkedsføring, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Silvan har erkendt, at der var en fejl i tilbudsavisen.

I 2011 betalte Silvan en bøde på 200.000 kroner i en anden sag om vildledende prismarkedsføring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109