Byggeriet begræder farvel til håndværkerfradrag
Med den nye finanslov er det nu endeligt fastslået, at BoligJob-ordningen forsvinder ved årets udgang. Det kan koste 5.000 arbejdspladser, vurderer Dansk Byggeri.
Af Rasmus Gregersen
Ifølge Dansk Byggeri vil ordningens ophør komme til at koste omkring 5.000 arbejdspladser, og rammer ikke mindst de mindre byggevirksomheder, der især servicerer privatkunder.
- Håndværkerfradraget har siden 2011 skabt aktivitet i byggesektoren og været den direkte årsag til, at flere tusinde reelle job er blevet bevaret, ligesom fradraget har sat virksomheder i stand til at tage flere lærlinge, end de ellers ville have kunnet, siger afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.
Hos Danske Byggecentre ærgrer adm. direktør Palle Thomsen sig over fraværet af vækstinitiativer i den nye finanslov:
- Og det er særlig ærgerligt, fordi de sparsomme væksttiltag, aftalen trods alt rummer, rammer helt ved siden af de mindre byggevirksomheder i provinsen, som ikke får gavn af alle de mange anlægsmilliarder, det offentlige pumper ud med aftalen. Særligt i lyset af, at Boligjobordningen samtidig ikke bliver videreført, siger Palle Thomsen.
- Med Finansloven forsvinder BoligJob-ordningen og samtidig sættes de offentlige byggeinvesteringer ned. Alene de to vedtagelser er direkte årsag til, at vi desværre får mindre at lave i bygge- og installationsbranchen i 2015, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq.
Hos Håndværksrådet peger Frank Korsholm på, at medlemsundersøgelser viser, at BoligJob-ordningen gjort sorte timer til en værdi af omkring 1,2 mia. kr. hvide og dermed sikret statskassen en markant skatteindtægt.
- Håndværkerfradraget har vist sig at være det hidtil stærkeste våben mod sort arbejde, vi har set. På kort sigt vil vi derfor opleve mere sort arbejde, flere svende på dagpenge og færre unge, der har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse ude i virksomhederne, siger han.
