23948sdkhjf

Sanistål erhverver aktiepost i AO Johansen

Sanistål A/S har indgået aftale med Pure Invest A/S om at erhverve dette selskabs aktiepost på 26,76 % i Brdr. AO Johansen A/S.
For de 26,76% af aktierne i AO Johansen betaler Sanistål 305.050 mio. kr.

Aktiepostens andel af AO Johansens resultater vil ikke indgå i Saniståls regnskabsmæssige resultater, da stemmeandelen ikke berettiger hertil. Saniståls resultater vil således kun blive påvirket af renteudgifter og udbytteindtægter.

Købet af aktieposten sker som en strategisk baseret investering i en særdeles veldrevet virksomhed indenfor et brancheområde, som også er kerneaktivitet i Sanistål. AO Johansen har i mange år haft en meget positiv udvikling, og det forventer Sanistål fortsat vil være tilfældet. Investeringen er derfor en anlægsinvestering for Sanistål.

Derudover skal aktiekøbet imidlertid også ses som et ønske om at styrke Saniståls muligheder for at deltage aktivt i en branchekonsolidering, når tiden måtte være moden hertil for begge selskaber. Sanistål har altid set de to selskaber som virksomheder, der supplerer hinanden og som tilsammen ville kunne opnå væsentlige synergier i drift og udvikling – i konkurrencen med store, internationale koncerner.

Det anerkendes imidlertid fuldt ud, at købet af aktieposten ikke giver nogen adgang hertil eller indflydelse på driften i AO Johansen, og Sanistål agter ikke at kandidere til den bestyrelsespost i selskabet, som besættes af præference aktionærerne i henhold til selskabets vedtægter.

Bestyrelsen i Sanistål vil indenfor de nærmeste måneder indstille til Saniståls aktionærer at forøge selskabets aktiekapital med knap 10 % med fortegningsret for aktionærerne - for at finansiere en passende del af aktiekøbet og tidligere foretagne akkvisitioner med egenkapital.

Provenuet ved aktiekapitaludvidelsen forventes at være i størrelsesordenen 200-240 mio.kr.

Kilde: Sanistål - www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203