23948sdkhjf

Skanska hjælper med indskud

Da det ikke har været muligt for Skanska at sælge de prisbelønnede boliger BoKlok i Måløv, har koncernen nu besluttet at hjælpe køberne lidt på vej. Det betyder, at Skanska betaler 200.000 kr. til indskuddet til de, der skulle få lyst til at bo i et hus bygget af Skanska indrettet af Ikea.
Salget af de 39 BoKlok-rækkehuse i Måløv i udkanten af København går trægt. Derfor giver Skanska nu en håndsrækning i form af 200.000 kr. til indskuddet, hvis man ønsker at købe. Det samlede indskud er på 600.000. Det oplyser Ingeniøren.

Tilbud om indretningsarkitekt, handyman og gavekort til Ikea har ikke været tilstrækkeligt til at sælge de dyreste af boligerne, derfor griber Skanska nu til lommerne.

Det er de dyrere gavlhuse, hvor man har kig til en kunstig sø, det har knebet med at få solgt.

- Den prisdifferentiering, vi lavede mellem gavlhusene og de almindelige huse, har ikke har været god nok. Vi troede, at beliggenheden ville få folk til at betale mere, men det har vist sig ikke at passe. Derfor giver vi nu et tilskud, simpelthen for at få boligerne solgt, siger Line Røtting fra Skanska.

Siden Skanska er begyndt at give tilskud til boligerne er fire ud af syv gavlhuse solgt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14