Håndværker-travlhed i sommervarmen
Typisk rejser danskerne på ferie i juli og udskyder bygge- og renoveringsprojekterne til efter sommerferien, men sådan er det ikke i år. Nye tal fra 3byggetilbud.dk viser, at den private byggeaktivitet er steget med 85 pct. Og danskerne bruger i stigende grad smartphones og tablets når de bestiller håndværkere
- Vi har haft den bedste juli nogensinde, hvad angår antallet af modtagne bygge- og renoveringsopgaver. Normalt plejer det at stilne af, når danskerne tager på sommerferie, men i år har det været lige omvendt og vi har haft en rekordhøj vækst i antallet af modtagne opgaver, fortæller Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.
Bestiller håndværkeren på stranden
De mange ekstra opgaver er bestilt fra mobile enheder og tablets. 44,54 pct. af alle opgaver er indsendt fra smartphones og tablets. Det er mere end 10 pct. højere end normalen. Hos 3byggetilbud.dk har man derfor en klar idé om, at opgaverne kommer fra danskere, der har valgt at holde ferie i Danmark:
- Der er mange, der har valgt at bruge deres sommerferie i Danmark på grund af de høje temperaturer. De penge de har sparet på udlandsrejser bliver i stedet brugt på renovering af boligen. Opgaverne bliver sendt ind fra tablets eller mobiletelefoner alt imens danskerne holder ferie i sommerhus eller på stranden, siger Maria Carlsen.
Byggelyst skyldes også fradrag
Hos 3byggetilbud.dk er det en bred vifte af opgaver, såsom vinduer, tagrenoveringer, have og anlæg, som der er efterspørgsel på. I sommervarmen har man dog også haft ekstra stor forespørgsel på varmepumper, der kan køle.
Den aktuelle byggelyst kan dog ikke kun tilskrives sommervarmen:
- Det lader til, at der for alvor er ved at komme gang i markedet igen og Hr. og Fru Danmark er klar til at bestille håndværkere. Her spiller håndværkerfradragets udløb selvfølgelig også ind. Vi har mange bygherrer, der bestiller håndværkere nu, fordi de vil være sikre på, at udnytte håndværkerfradraget inden det udløber med årets udgang, fremhæver Maria Carlsen.
tøtte