I de seneste år har Vestfyn Trækker sat stadig større fokus på varevogne og intern logistik. Og ifølge arrangøren, VBG, bliver der endnu flere nyheder inden for bl.a. gaffeltrucks og håndværkerbiler, når messen afholdes næste gang fra 23. til 25. maj i år.
I takt med vi løbende har udvidet arealet, har vi fået plads til flere og flere udstillere. Det har også betydet stadig flere mindre erhvervskøretøjer og opbygninger, ligesom intern logistik er kommet til at fylde langt mere. I år er der flere produktnyheder end nogensinde før til fx entreprenører, håndværkere, flådechefer, tekniske chefer, logistikchefer og offentlige beslutningstagere, lover adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG Group.
Som noget nyt kåres på Vestfyn Trækker Årets Varebil, der sidste år blev afsløret af daværende transportminister Henrik Dam Christensen på Transport i Herning. Juryen består af en række medlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), der med messearealet som udgangspunkt tester de godt 15 nominerede varevognsnyheder.
- Messepladsen ligger jo godt ved både motorvej, landevej, by og grusveje, så der er rig mulighed for at afprøve bilernes køreegenskaber under forskellige forhold. Desuden vejer komfort, trækevne, finish, sikkerhed og indretning tungt i den samlede vurdering. Torsdag aften voteres der på vores hotel. De fem bedste biler parkeres på MKDs messestand, og ved åbningen fredag afsløres vinderen, fortæller Carsten Teiner, der er formand for juryen og næstformand i MKD.
tøtte