Den årlige arbejdskraftanalyse fra TEKNIQ, installatørenes brancheorganisation, viser, at installationsbranchen i de kommende år får brug for mere arbejdskraft.
42 pct. af virksomhederne forventer, at det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i de kommende to år.
20 pct. af virksomhederne har i april 2014 ansat medarbejdere.
13 pct. af virksomhederne har i april 2013 afskediget medarbejdere.
7 pct. af virksomhederne har i april søgt forgæves efter kvalificeret arbejdskraft.
Underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ, kommenterer undersøgelsen:
- I takt med at fremgangen i dansk og international økonomi smitter af på installationsbranchens aktiviteter forventer vi, at branchens beskæftigelse stiger, siger Tina Voldby.
- Vi kan allerede nu se begyndende vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere inden for særlige geografiske og kompetencemæssige områder særligt i elbranchen. Det var i april vanskeligt at rekruttere elektrikere med kompetencer inden for automation og intelligente installationer, vvsere med kompetencer inden for energieffektivisering, varmeautomatik- og styring samt ventilation, siger Tina Voldby.
- De store investeringer i hospitaler og anden infrastruktur vil fra 2016 og fremefter være nået så langt, at der igen for alvor bliver brug for flere i installationsbranchen. Derfor vil vi gerne invitere de medarbejdere, som har fået jobs andre steder, hjem igen, når der kommer arbejde til dem. Desuden er der stadigvæk ledige, som kan opkvalificeres med målrettet uddannelse, siger Tina Voldby.
- Aktuelt er vi meget langt fra flaskehalse og kapacitetsproblemer. Installationsbranchen er faldet med 11 milliarder kroner i årlig omsætning siden 2008 og i årets første kvartal faldt omsætningen igen en smule i forhold til året før, siger Tina Voldby.
2014: 7 pct.
2010: 1 pct.
2007: 71 pct.
2014: 6 pct.
2010: 1 pct.
2007: 38 pct.
2014: 7 pct.
2010: 1 pct.
2007: 49 pct.
Undersøgelsen er gennemført i maj 2014 som internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt TEKNIQs medlemsvirksomheder med en svarprocent på 27. Undersøgelsen gennemføres årligt i samme periode og der er sammenlignelighed mellem tallene fra år til år.
tøtte
Se hele undersøgelsen her